Haderslevbanen

Mest historisk om jernbanen mellem
Haderslev og Vojens

Veteranbanen Haderslev Vojens

Aktuelt - indtil 2011 - klik her for Nyheder

Køreplan - klik KØREPLAN

Indvielse
Haderslevbanen blev indviet den 13. juli i heldagsregn, det lagde dog ikke en dæmper på festlighederne.
Efter taler af borgmester og trafikminister sprang toget, der bestod af F 441 og fem ca. 100 år gamle vogne alle fra DSB Museumstog, båndet til den første tur fra Haderslev Bystation til Vojens. Med om bord var 240 festglade mennesker. Der blev kørt tre dobbeltture i løbet af dagen.
Se www.klk.dk/Haderslevbanen.htm  for mere.

Hop på toget til stedet med de mange online casinoer. Klik her og læs mere hos storspilleren.

Om sæsonen

Toget vil få sit udgangspunkt hvorfra der på en normal køredag vil være tre dobbeltture.
I Haderslev fremføres toget til Haderslev Bystation - Nørregade, ved rådhuset, og tiderne gælder herfra. Der vil også være stop på Haderslev H,  (Simmerstedvej ved Slesvigske Vognsamling) i Hammelev og Styding.

Indvielsestoget kører to dobbeltture fra Vojens og én fra Haderslev.
Indvielses festivitassen vil  foregå på Haderslev Bystation.

Der er ikke omløbsspor på Haderslev By, derfor vil omløb finde sted på Haderslev H, og toget trykke til Bystationen. 

Haderslevbanen på nye hænder

Den 1. man 2011 overtog foreningen bag Veteranbanen Haderslev Vojens brugsretten, og vedligeholdelsespligten, til den 12 km lange  bane.

Trafikstyrelsen skal give køretilladelse og sikkerhedsgodkende banen inden den kan tages i brug. Foreningen søger om dette inden 1. juni og forventer godkendelse så der kan køres åbningstog den 13. juli. (og ikke juni som der før stod)

Inden dette ligger der dog et stort stykke arbejde med at få banen ryddet udover de 1000 mandetimer der hidtil er blevet brugt.

DSB Museumstog Syd står som operatør og skal køre togene, og stille med sikkerhedsuddannet personale. Foreningen Veteranbanen Haderslev Vojens stiller med billetsælgere, rengøringsfolk og servicepersonale.

Ud over åbningstoget er der planlagt kørsler den 16. 30.juli og 13. august med tre dobbeltture hver dag med udgangspunkt i Vojens.

Den 8. februar 2911 er en skæringsdag for Haderslevbanen. Den dag var en delegation fra VHV (Veteranbanen Haderslev Vojens) til møde i København hos Banedanmark, og der blev indgået en aftale om VHV låner banen til veterantogsdrift. Med lånet følger forpligtelsen at holde skinnerne på strækningen i forsvarlig stand.
Trafikstyrelsen skal godkende banen til veterantogsdrift, dvs. max hastighed på 40 km/t og et akseltryk på højest 12 tons.
Nu skal banen gennemgås af eksperter for at finde det der skal udskiftes og repareres. Hermed kan foreningen gå i gang med at finde midler til  udbedringen.

Foreningen Haderslev Vojens Banen har nu rundet sit første nytår, med knap 100 medlemmer. Der er udsendt en informationsflyer (klik her) og den 24. januar 2011 afholdes informations og hyggeaften. Formanden har udsendt en nytårshilsen. ( læs den her), hvori man også kan læse om hvor langet foreningen er nået indtil nu og ambitionerne for den kommende tid.

Stiftende generalforsamling
Den 22. september 2010 var der stiftende generalforsamling for den forening der skal stå bag banen. Der blev dannet en bestyrelse og arbejdet er godt igang.

Inden da har der været arbejdet i en interessegruppe med tidligere statsskovridder Carsten Ørnsholt som primus motor, for at få foreningen op at stå.

Lokomotivklubben KLK har tidligere kørt veterantog på banen og var langt i planenen om en decideret veteranbane da der blev sat en brat stopper for dette i 2004.

Efter banen pludselig blev lukket i 2004 nedsatte Lokomotivklubben KLK et Haderslevbaneudvalg, der i dialog med kommune, folketingspolitikere banedanmark og trafikstyrelsen, forsøgte at få mulighed for at drive veteranbane på strækningen på banen. ( læs et referat af sagsgangen her)
Da det i 2009 fik det endelige afslag, var det med til at Lokomotivklubben KLK besluttede at blive en del af DSB Museumstog, som  Museumstog SYD - eller Koldingafdeling.
Det er den nye forenings ønske at det er det gamle Lokomotivklubben KLK nu DSB Museumstog SYD der bliver Veterantogsoperatør på banen, hvilket DSB Museumstog SYD naturligvis er interesseret i.

Da der ikke er sket nogen form for vedligeholdelse af banen siden 2004, er den naturligvis overgroet - der forestår nu et stort reetablerings arbejde. Når banen er ryddet kan myndighederne vurdere hvor mange sveller der skal skiftes og hvad der i øvrigt skal laves inden banen må befares.

Man kan indmelde sig i foreningen bag banen ved at indbetale kontingent for 2010/11 kr. 200 på reg. 7932  konto 1061305. Veterantoget der skal køre på banen bakkes op af Støtteforeningen KLK, man kan blive medlem ved at sende en mail - hvilket er en god indgang til at blive personale på toget.

Historie

Den 12 km lange jernbanestrækning mellem Vojens og Haderslev har levet en omtumlet tilværelse. Politisk har der altid (næsten) været blæst om den. Fra banens start i 1866 under tysk og prøjsisk ledelse til DSB-tiden efter genforeningen, for endelig at være underlagt Banebanmark. Forhåbentlig vil banen i nær fremtid kunne leve videre som kommmunal bane med veterantogsdrift.

Efterfølgende Historiske oversigt er inddelt i 4 epoker der har været essintielle for banen.
Læs om Haderslevbanens Stationer her: Vojens Haderslev banens stationer
Oversigten er udarbejdet af Frode Elkjæer Jakobsen

Haderslev-banens stationer

1866 - 1920

1862:

D. 1. maj blev der sluttet overenskomst mellem den danske regering og entrepenør-konsortiet ”Peto, Brassey og Betts” om bygning af jernbaner i Hertugdømmet Slesvig. Dette konsortium betingede sig, at linieføringen for hovedbanen blev placeret vest for købstæderne for at begrænse anlægsudgifterne. Købstæderne i Haderslev, Aabenraa og Tønder blev i stedet knyttes til hovedbanen ved sidebaner til henholdsvis Vojens (Haderslev), Rødekro (Aabenraa) og Tinglev (Tønder).

1864:

Efter krigen og fredsafslutningen i Wien, overgik hertugdømmet Slesvig til Preussisk administration.

Samme år åbnedes jernbanestrækningen fra Flensborg over Padborg, Tinglev og Rødekro til Vojens.

1866:

D. 2. maj åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af “Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft”(NEAG), der var et datterselskab af “Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft” (AKEG).

I Haderslev fik banen endestation ved siden af bryggeriet Fuglsang i den vestlige del af byen, nærmest at betragte som ”udenfor” byen. Stationens placering og den manglende forbindelse til byens havn, gjorde at banen kun fik en meget begrænset betydning for Haderslevs forsatte udvikling.

1883:

D. 1. januar overtager “Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung” (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.

Mellemstationerne i Styding og Hammelev blev betegnet som stationer af 4. klasse. (laveste klasse)

1899:

D. 3. marts åbnedes smalsporsbanen “Alt Hadersleben” (statsbanegården) – Haders-leben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) – Christiansfeld, som den første af en lang række lokale kredsbaner (amtsbaner) som i årene efter århundredeskiftet skulle komme til at forbinde Haderslev med sit opland i alle retninger.

På strækningen mellem statsbanegården og havnen, via amtsbanegården var jernbane-sporet firestrenget, og det var dermed muligt at føre de normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken blev besørget af lokomotiver fra kredsbanerne “Kleinbahn des Kreises Hadersleben (KH)

D. 4. august åbnedes den konkurrerende smalsporede jernbanestrækning Hadersleben Kreisbahnhof-Woyens, som forbindelse mellem amtsbanen i Haderslev og amtsbanen Vojens-Rødding. Denne banelinies forløb gik dog syd om Haderslev Dam.

1905:

D. 1. juli åbnedes smalsporsstrækningen fra Haderslev til Skodborg. Fra denne dag udgik Christiansfeldbanens tog fra amtsbanegården, og trafikken mellem de to banegårde i Haderslev blev nu besørget af Skodborgbanens tog. (stadigvæk ingen statsbanetog til amtsbanegården).

1920 - 1944

1920:

Genforeningen

D. 17. juli blev jernbanerne i Sønderjylland overtaget af DSB, som en følge af Genfor-eningen. Herunder overgik jernbanen mellem Vojens og Haderslev til dansk jernbane-drift ved de danske statsbaner (DSB).

Statsbanegården i Haderslev fortsatte hos DSB under betegnelsen “Haderslev” og kredsbanegården fortsatte som “Haderslev Amtsbanegård”.

Det danske Postvæsen indsatte postbureauvogne i 5 dobbeltture mellem Vojens og Haderslev fra 1.juli. Men allerede fra d. 10. nov. samme år blev dette dog indskrænket til 2 dobbeltture.

Efter Genforeningen blev Styding hos DSB benævnt som ”trinbræt uden sidespor”.

Amtsbanerne “KH” overgik også til dansk administration gældende fra d. 20. maj og benævntes herefter “Haderslev Amts Jernbaner” (HAJ)

1921:

En ”sparekommission” anbefalede d. 17.okt. at postbureautogene på Haderslevbanen blev erstattet af ”post uden ledsagelse”, gældende fra kort efter julen 1921.

1922:

Hammelev opnår status af jernbanestation, med fuld ekspedition af passagerer og gods.

Postvæsenet inddrog efter ovennævnte anbefaling de knap 2 år gamle bureautog på strækningen fra 12. april samme år.

1928:

Statsbanegården skiftede navn til “Haderslev Statsbanestation”

1933:

D. 31. januar ophører driften på smalsporsstrækningen Haderslev Amtsbanegård - Skodborg, og der kørte herefter ingen persontog mellem de to banegårde i Haderslev.

1934:

DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården, som lå mere centralt i byen. Denne skulle herefter også fungere som station for DSB. Samtidigt flyttedes maskindepotet til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården.

Statsbanestationen skiftede igen navn. Nu til “Haderslev Vestbanegård”, men samtidigt indskrænkede man betjeningen af stationen.

1935:

Haderslev statsbanestation blev ombygges. Den oprindelige remise blev nedrevet og perronsporets østende blev forlænget i en kurve mod nord og forbundet med for-bindelsessporet til amtsbanegården, så det blev muligt at køre direkte derfra til Vojens. Samtidig blev der anlagt et krydsningsspor med en meget smal mellemperron.

1939:

Haderslev Amtsbaners sidste strækning blev nedlagt, og DSB var herefter alene om at betjene amtsbanegården med persontog.

1942

Postvæsenet indførte ”togpost” på Haderslevbanen i et ”særligt rum i togenes rejse-godsvogne”.

1943:

Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner, var betegnelsen ”Haderslev amtsbane-gård” ikke længere et tidssvarende navn, og denne skiftede navn til “Haderslev Bystation”.

Samtidigt skifter statsbanegården navn igen, nu til “Haderslev H

1945 - 1973

1945:

D. 7. januar bliver persontoget til Haderslev som blev fremført af damplokomotivet

O 335 angrebet af allierede fly lige udenfor byen. Herved blev togets fyrbøder dræbt, og andre af togets personale skadet.

1950:

For bl.a. at undgå to jernbaneoverskæringer i Haderslev, bl.a. den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade der på det tidspunkt var hovedvej 10, flyttede DSB sin jernbanestation fra amtsbanegården og hen til den tidl. tyske Friedrichsschule i Nørregade, bygget i 1831, der havde stået tom siden 1945. Oprindeligt havde man forestillet sig en ”bystation” på østsiden af Nørregade, men man valgte i den sidste ende nævnte løsning, vest for Nørregade.

Her etableredes jernbanestation, som overtog navnet “Haderslev Bystation”

Amtsbanegården fortsatte herefter udelukkende som rutebilstation.

1951:

Der opførtes en ny remise på Haderslev Vest, til erstatning for maskindepotet på Amtsbanegården, der blev nedlagt. Denne remise eksisterer stadigvæk, nu uden sporforbindelse ved Elmevej i vestbanegårdens vestlige ende.

Kørslen med damplokomotiver litra O i persontog ophørte og persontogene bliver fra køreplanskiftet i foråret 1951 fremført af motorvogne.

1953:

Hammelev Station blev nedrykket til Trinbræt, uden sidespor.

1954:

Læssesporet ved Hammelev genoprettet efter lokale protester.

1957:

De sidste O-maskiner anvendt til kørsel med godstog til Haderslev forsvinder.

1961:

D. 1. november indviedes Haderslevs nye rutebilstation ved Nørregade som erstatning for den tidligere rutebilstation ved den gamle amtsbanegård på Jomfrustien.

1962:

Den gamle og nu forladte amtsbanegård blev revet ned.

1963:

Læssesporet ved Hammelev nedlægges endeligt.

1966:

Den gamle stationsbygning i Vojens blev revet ned, alt imens den nye stationsbygning var under opførelse umiddelbart nord herfor.

1967:

Statsbanegården skifter navn igen, og vender tilbage til benævnelsen “Haderslev Vestbanegård”, men mister samtidigt billetsalget.

Den nye station i Vojens tages i brug. Denne er opført i statsbanernes typiske byggestil for 1960érne, som det også ses andre steder i landet som f.eks. Rødekro, Nykøbing Fl. og Kalundborg.

Vojens station bliver desuden fjernstyringscentral for strækningen mod Padborg og Vamdrup.

1968-1971

Haderslevbanen var dog ikke omfattet af denne fjernstyring. Men i de følgende år fornyedes banens spor med nye langskinnespor, i en tro på at jernbanen og trafikken til Haderslev stadigvæk havde en fremtid for både person- og godstog.

Beslutningen om at indstille persontrafikken på en lang række jyske og sjællandske strækninger som f.eks. Åbenråbanen og Tønder-Tinglevbanen, vedtaget i 1968 og udmøntet ved køreplansskiftet i maj 1971, omfattede IKKE persontogene mellem Vojens og Haderslev.

1972:

Kolding Lokomotivklub(KLK) kørte for første gang med eget veterantog fremført af damplokomotivet DSB F 694 mellem Haderslev og Vojens. Siden hen har KLK kørt med sit veterantog mellem Haderslev og Vojens adskillige gange, både med F 694 og senere også med diesellokomotiverne VNJ 11 og HHJ Dl 11.

1974 - 2004

1974:

Fra og med d. 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev “midlertidigt” pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Ved samme anledning nedlagdes Styding og Hammelev som jernbanestandsningssteder.

1978:

Den “midlertidigt” nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane hos DSB, og køreplanen flyttedes i den fælles DSB-plan fra jernbane-afsnittet til rutebilafsnittet.

1984:

Øst for Hammelev forlagdes banen over et kort afsnit, pga. anlæggelsen af den sønderjyske motorvej.

1985:

Stationsbygningen ved Haderslev Vestbanegård blev nedrevet, og området øst for bryggeriet Fuglsang blev herefter indrettet til fragtcentral for lastbiler.

1988:

I DSB’s fremtidsplan ”Plan 2000” fremlagde man planer om en genetablering af persontrafikken på jernbanen mellem Haderslev og Åbenrå via Vojens og Rødekro. Planerne som forudsatte lokale medfinansiering blev dog aldrig realiseret.

1990:

I forbindelse med navngivningen af IC-3 togsættet ”Hans Gram” med Vojens som fadderby, blev der kørt med toget mellem Vojens og Haderslev.

1992:

DSB frasolgte en del af arealet ved Haderslev Vestbanegård til bryggeriet Fuglsang, og indskrænkede samtidigt sporarealet. Bl.a. fjernedes sporet til remisen og ved perronen.

Tilbage var et gennemgående jernbanespor, et omløbsspor og to stikspor.

1998:

DSB agtede at indstille de sidste godstransporter til Haderslev, som ikke længere kan leve op til kravet om mindst 10 vogne pr. godstræk. Et forsøg på at anvende en Køf-traktor faldt heller ikke heldigt ud og Haderslevbanens fremtid hen mod årtusindskiftet syntes usikker.

2000:

D. 3 december kørte Lokomotivklubben KLK med sit veterantog, bestilt af Sparbank Vest imellem Vojens og Haderslev, med udsigt til banens snarlige lukning. En forvarsel var måske den allerede overasfalterede overkørsel ved Bredgade, som i dagens anled-ning måtte reetableres med håndkraft

2001:

Banestyrelsen lukkede strækningen fra 1.januar. Sporet blev dog liggende indtil videre.

Lokomotivklubben KLK fik imod betaling af baneafgift til Banestyrelsen, lov til at benytte jernbanen til veterantogskørsel. Første gang i maj måned, og senere 4 lørdage i august, hvor damplokomotivet DSB F 694 atter er på banen i Haderslev. Dog må der ikke længere køres ned til havnen.

En planlagt kørsel i efterårsferien, måtte aflyses i sidste øjeblik, da Vojens Station var under sporombygning, og man bl.a. anvendte Haderslevbanens udkørsel til hensætning af spormateriel.

Julekørslen bliver dog gennemført planlagt, og i KLK’s eget regi, og i samarbejde med turistbureauet i Haderslev.

Lokomotivklubben fortsatte sit engagement på Haderslevbanen også i 2002 med kørsel på lørdage i august måned foruden kørsel i efterårsferien og før jul.

2003:

Et læserbrev i JydskeVestkysten foreslog at omdanne banelegemet til cykelsti fra Haderslev til Hammelev. Forslaget bliver umiddelbart positivt modtaget blandt politikerne i Haderslev.

I kommunens ”Trafikplan for den indre by” er der i tænkt ”3. fase” opstillet et forslag om at omdanne banelegemet fra havnen via Nørregade til Simmerstedvej til cykelsti. Disse planer synes dog indtil videre at have lange udsigter.

Lokomotivklubbens fortsætter sine kørsler. Nu på søndage i juli-august, foruden i efterårsferien og til jul.

Klubben indleder et arbejde frem mod en fast etablering af veterantog på Haderslev-banen, og har kontakter til kommunerne i Haderslev og Vojens.

2004:

Fortsat KLK engagement på Haderslevbanen. Med kørsel i juli/august og i forbindelse med Hertug hans, efterårsferie og før jul.

Konkret samarbejde med ”Slesvigske Vognsamling” som nu er hjemmehørende i den tidl. klædefabrik (Schaumann), bl.a. om etablering af perron ved dette museums parkeringsplads. Haderslev H (Vest) blev derfor igen standsningssted for persontog. Nu blot med adgang fra nordsiden ved Simmerstedvej.

I slutningen af året lukker Banedanmark strækningen for enhver trafik, og kun på dispensation kan Lokomotivklubben KLK gennemføre sit planlagte juletog i december 2004. Herefter er banen atter lukket for enhver trafik.

Litteratur

I 2005 udkom der en meget fyldestgørende bog om Haderslev Banen, nemlig:

'Perle' - toget til Paradis og Sibirien.
Jernbanen mellem Haderslev og Vojens.
af Mogens Duus

FagBogInfo.dk skriver om bogen:
Om jernbanen mellem Haderslev og Vojens. Bogen beretter om den korte banestræknings historie - fra den blev vedtaget anlagt i 1860 gennem ekspansion, genforening, krigsår og stille dagligdag samt om afviklingen, der satte ind med oliekrisen i 1973-74, og som kom til at vare mere end 30 år.

Banen blev anlagt af engelske entreprenører og danske bygherrer i første halvdel af 1860'erne, men blev indviet mens landsdelen var under tysk herredømme. Atter under dansk flag og med tilnavnet 'Perle' kørte persontogene indtil 1974, hvor persontrafikken ved et kunstgreb blev aflivet i forlængelse af oliekrisen. Det sidste godstog kørte kort før årtusindskiftet, og siden har skinnerne ligget stort set ubenyttede hen.

"Betegnelsen 'Perle' blev ofte brugt om sønderjydernes småbaner; først som et tilnavn til togene på de smalsporede amtsbaner i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Efter disses lukning blev tilnavnet brugt om andre lokaltog - også Haderslevbanens - og især om de damptrukne tog. I dagspressen er betegnelsen senere blevet brugt om motortoget, der kørte indtil første halvdel af 1970'erne. 'Paradis' ligger såmænd langs jernbanesporet blot nogle få kilometer vest for Haderslev og er betegnelsen for en lille lund ved en lille sø. 'Sibirien' var togpersonalets navn for området langs Jegerup-vejen ved Vojens, hvor der på vinterdage kan blæse en meget hård østenvind."

Bogen indeholder en kronologisk gennemgang af jernbanens historie - med skildringer af en lang række begivenheder - og indeholder tillige en nærmere omtale af en række stationer (Haderslev H, Haderslev V, Hammelev, Styding, Vojens). Fremstillingen rummer flere nye jernbanehistoriske forskningsresultater: Læs eksempelvis om hvorfor de smalsporede amtsbaner blev tvunget til at anskaffe et normalsporet lokomotiv, og hvorfor en fynsk herregårds magasinbygninger blev udformet efter diameteren på drejeskiven fra Haderslev. Læs tillige om den ukendte, aldrig byggede, men fuldt færdigkonstruerede bystation i Haderslev. Endelig er der en fyldestgørende redegørelse for brugen af fejlbehæftede statistikker som dokumentation forud for Folketingets afvikling af persontrafikken i 1970'erne.

Fremstillingen er ledsaget af et omfattende illustrationsmateriale.
UDDRAG AF INDHOLD:
Jernbaner til hertugdømmerne. En bane bygges 1863-1866. Haderslevbanen i tysk tid 1866-1920. Krig og genforening 1914-1920. Amtsbanerne og DSB. Mellemkrigsårene 1920-1940. Tysk besættelse 1940-1945. Besparelse og rationalisering 1945-1966. Fornyet før nedlæggelse 1967-1978. Godsbane og afvikling 1978-2001. Banegårdsforholdene i Haderslev. Undervejs – stationerne i Hammelev, Styding og Vojens. Køreplaner og trafikforhold. Materielbenyttelse. Kildemateriale.

Bane Bøger ISBN 87-91434-03-3

Øvrigt litteratur:

Sønderjyske Jernbaner Niels Jensen 1975
Side 12-14: Haderslev-Vojens

På sporet af 70'erne Claus Boje og Mogens Duus 1980
Side 41-42: Haderslevbanen

Jernbaneminder fra Sønderjylland Niels Jensen 1981
Side 15-19: Sidebanerne, bla. Vojens - Haderslev

Forsvundne stationer Peer Thomassen 1988
Side 17: Haderslev H og Haderslev Amtsbanegård

side 18: Haderslev Sydbanegård

side 73: Vojens Statsbanegård

På sporet af 1992 Mogens Duus og Jan Forslund 1992
side 25: Haderslevbanen indskrænkes

Flere forsvundne stationer Morten Flindt Larsen 1994
side 20: Hammelev

side 46: Styding

Haderslev i det 20. århundrede, set gennem ord og billeder
Bent V. Rønne 2002